Reginald K. Dwight

Reginald Kenneth Dwight kom til verden d. 25 marts, 1947. Den nyfødte baby Reg, vejede 5, 5 pund. Han blev født i byen Pinner, midllesex i England.

Han var hovedsageligt i selskab med sin mor, Sheila Dwight og hans mormor, Ivy Sewell. Reginald var meget tæt knyttet til dem begge og har stadig den dag i dag et tæt forhold til sin mor.

Som barn var han meget stille og genert og brugte meget af sin tid med sig selv. Allerede tidligt i hans liv var det musikken der blev brugt mest tid på. Ofte sad han på sit værelse og holdte styr på sine plader ved at skrive hans navn på dem og sætte dem i alfabetisk orden.

Hans far, Stanley Dwight havde ikke den store rolle i hans opdragelse. Han var militærmand i flyvevåbnet og grundet den karriere tilbragte han sjældent sin tid derhjemme. Da Reginald blev født var han heller ikke til stede. Det forlyder at da Stanley kom hjem og hans nyfødte søn lå ovenpå, sagde han at det kunne vente til dagen efter, med at se ham. Dette skulle være starten på et usædvanligt far / søn forhold. Stanley er ofte blevet beskrevet af Elton som dominerende, hård og ukærlig. Han var bange for ham og følte sig usikker og undertrykt i hans nærvær. Han tabte ting af nervøsitet og søgte altid den anerkendelse som han desværre aldrig fik. Sheila har senere udtalt at faren ikke brød sig om ham. Når han snakkede til Reginald var det for det meste for at rette eller udpege hans fejl. Han blev sendt på privat skole da han var fem år.

Reginalds' musikalske sider begyndte at skinne igennem da han var tre år. Efter gehør kunne han spille " The Skaters Walts " på hjemmets klaver. Da han blev seks år, bestilte Sheila klaver timer til ham. Hun opmuntrede ham til det, som skulle vise sig at blive større end nogle på det tidspunkt havde regnet med. De opdagede at han var mere end dygtig til at spille på klaver. Han havde et specielt talent. Når musiklærerinden spillede ham et stykke musik på helt op til fire sider, kunne han spille det efter som var han en båndoptager.

I 1957 fik ti årige Reggie et stipendium til Royal Academy Of Music, junior program. Det var Stanley utrolig tilfreds med, da han mente, at når hans søn skulle indgå i noget musikalsk, så skulle det være klassisk. Men Reginalds hjerte bankede aldrig for det klassiske. Det bankede for Rock'n' roll, som Stanley bandlyste i hjemmet. Sheila gik om ryggen på sin mand og smuglede plader med hjem til sin begejstrede søn. Reggies' begejstring for pop musik, irriterede kun Stanley men Sheila støttede fortsat Reginald .. da han var elleve år bestilte hun en ny musiklærer til Reg som lod ham spille pop sange.

Hans forældre blev skilt da han var 12 år til hans lettelse. Hans mor giftede sig med Fred, som han var meget glad for og siden har betragtet som sin " rigtige " far.

Stanley blev også gift igen og fik børn. Elton besøgte senere hans fars familie og hjalp dem økonomisk. Han kom aldrig rigtig over at faren ikke behandlede ham som hans andre børn. Han har senere udtalt, at de bare ikke kunne sammen. Han udtalte sig tit om hans far senere hen i interviews, negativt. Elton : " I was bitter at the time because of the way my mom was treated. When they got divorced, she had to bear all the costs, she more or less gave up everything and had to admit adultery while he was doing the same thing behind her back and making her pay for it. He was such a sneak. Then he went away and five months later got married to this women and had four kids in four years. My pride was really snipped 'cause he was supposed to hate kids " Han far gav svar på tiltale : " I paid the divorce costs and i just don't understand why he is saying all these awful things. I love my son, i'm very proud of him. I can only think someone is putting all these ideas in his head "

" When i worked the good old pubs in Stepney "

Det hele startede med små - gigs rundt omkring på de små lokale pubber. I et år spillede han bl. a. i en bar på Northwoods Hill Hotel.

Hans valg af sange var det som hovedsageligt var populært såsom Cliff Richard og Jim Reeves. Stedet var ikke det optimale sted for en ung ambitiøs dreng. Det hændte at folk smed askebægre efter ham, hev ledningerne ud og smed øl i klaveret for at få ham til at stoppe. ( Det samme klaver stod på Northwood Hills mange år efter med inskriptionen " This is to certify that this piano has played many a wrong note due to me " : underskrevet Elton John ) ( Northwood Hills står ikke længere som det gjorde oprindeligt, det blev i 2006 solgt til anden ejer og lavet om til et diskotek ) Hans udseende havde heller ikke alle odds med sig. Han var overvægtig og brugte briller og det endte med at hans udemærkede syn blev så forværret at han derefter var tvunget til at bruge dem. Dette hjalp selvfølgelig ikke på hans allerede dårlige selvværd. Men han tjente penge og for dem købte han sit første elektroniske piano. Dette spillede han på i sin første gruppe, The Corvettes som blev dannet sammen med Stuart Brown, en ven af hans kusine. De spillede til børnefester og andre arrangementer der foregik i nabolaget. Reginald var på dette tidspunkt tretten år. Bandet splittedes men blev gendannet et år efter som gruppen, Bluesology. Deres repetoire var hovedsageligt inspireret af soul.

De skrev kontrakt med Phillips pladeselskab og i 1965 udkom deres første single " Come Back Baby " I slutningen af 1966 blev de " adopteret " som et backing band for artisten Long John Baldry. Baldry udvidede gruppen til et band på ni folk og indtog senere pladsen som forsanger i bandet.

Reg begyndte at føle at han sad fast og ville forfølge noget større. Han blev nødsaget til at blive i Bluesology for at få en fast indtægt men begyndte at koncentrerer sig om at skrive ved siden af. Han forblev et medlem af gruppen til 1967.

"Inspiration for navigation of our new found craft "

( Reginald møder Bernie )

I 1967 mødte han Bernie Taupin gennem en annonce i New Musical Express, hvor selskabet Liberty Records søgte nye talenter. Reg besvarede den hurtigt og blev ringet op af Ray Williams som var talent spejder for det nye selskab. Umiddelbart inspirerede Reg ikke Ray. Hans udseende var ikke det Ray havde forestillet sig han skulle bruge til en ny popstjerne. Ray Williams : " This dumpy little figure came in and sat down and started to explain that his name was Reg Dwight, but he was thinking about changing it. He also said he felt lost, and i felt sorry for him ". Ray bedte Reg om at spille nogle numre. Han valgte fem Jim Reeves numre fra hans tid som pub pianist. Det var en knap så fantastisk oplevelse for Reg da de spurgte ham om han lavede sjov med dem. Ray Williams var alligevel blevet fascineret af Reginals' stemme.

Han beklagede sig senere til Ray over at han ikke kunne få lov at synge selv og skrive musik i hans tid med Bluesology. Men han manglede hjælp med teksterne. Imens havde en sytten årig dreng fra landet ved navn, Bernie Taupin besvaret den samme annonce som Reg. Han skrev poesi men ikke melodier. Han skrev anderledes og bedre tekster end hvad de havde set hidtil. Bernie blev inviteret af Liberty til at komme til London. I mellemtiden havde Reg fået Bernies' tekster og fandt dem meget lette at komponerer melodier til.

Reg og Bernie mødtes ikke før Reg havde komponeret melodier til en flok af Bernies tekster. Kort efter flyttede Bernie hjem til Reginald som stadig boede hos sin mor. De delte et værelse og en køjeseng. Her begyndte starten på deres karriere.

Deres skrivemetoder var usædvanlige i forhold til mange andre sangere / sangskriveres. Bernie plejede at skrive teksterne i sin køjeseng og løb ind til klaveret og afleverede dem ved Reginald. Når han hørte ham skrige var en sang blevet til. Det tog sjældent mere end 30 min. " Rocket Man " fra Honky Chateau blev skrevet på 20 min. Og Goodbye Yellow Brick Road albummet som bliver betegnet som en klassiker blev skrevet og indspillet på 14 dage.

Efter et stykke tid skrev de kontrakt med Dick James Music.

Og Reg sagde, lad der være Elton

Reginald mente ikke at han kunne slå igennem som musiker med sit daværende navn. Derfor tog han " Elton " fra Elton Dean ( medlem fra Bluesology ) og John fra Long John Baldry. Senere tog han officiel navneforandring og fik Hercules som mellemnavn. Hercules var navnet på en hest fra et tv- show som hed " Steptoe and son " Navnet Elton John gav ham en selvtillid som Reginald aldrig havde haft.

" Someone saved my life tonight "

Elton og Bernie var flyttet fra Sheila og havde fået deres egen kælder- lejlighed.

Elton mødte nu en pige ved navn Linda Woodrow. Han havde fattet sympati for hende, da hun fortalte om hendes tidligere voldelige fyr. Hun fulgte ham overalt, Elton var smigret men syntes ikke at være interesseret i et seksuelt forhold. På de ni mdr. de havde været sammen fortalte Linda W. at de kun havde haft sex fire gange og at han havde virket akavat og klodset. Han havde aldrig fortalt hende at han var homoseksuel åbenlyst, men hun havde bemærket de mange smykker og at han altid brugte meget parfume. Efter tre mdr. begyndte det at gå ned af bakke, eftersom Eltons' depression tiltog i forhold til Dick James Music og hans musikalske karriere.

De havde planlagt at blive gift, Elton var kun gået med til det fordi Linda påstod at hun var gravid. Han var næsten bange for hende og hvis det ikke gik efter hendes hoved blev hun ofte voldelig. Hun havde spurgt Elton om de skulle gifte sig men havde insisteret på at hán skulle spørge hende. Hun købte sin egen forlovelsesring og Elton gik ikke ligefrem ned på knæ. Ideen om at gifte sig med Linda, gjorde Elton panisk i forhold til hans fremtid. Han gjorde derfor et lidt halvhjertet selvmordsforsøg. Han gik ned i køkkenet og tændte for ovnen, han puttede en pude ind og lagde sig på den og ventede. Da han havde åbnet alle vinduerne, var dette forsøg nok mere et råb om hjælp. Bernie vågnede og fik hans hoved trukket ud af ovnen.

Bernie tog sin depressive ven med ud for at få hans tanker på noget andet. Som aftenen skred frem hjalp det ikke synderligt - men så mødte han Long John Baldry. Long John Baldry som skulle være hans forlover anede uråd og spurgte Elton ud om brylluppet. Elton begyndte at hænge lidt og Long John Baldry rådede ham til at hente sine ting og kører hjem til sin mor. Bernie og Elton kørte hjem til Linda og Elton fik det endelig sagt. Linda blev hysterisk og truede med at begå selvmord. Elton fik et par timers søvn på gulvet og klokken fire om morgenen kom Eltons' stedfar og hentede dem i hans lastbil. Linda Woodrow : " This was the last i've ever heard from Reg "

Sangen " Someone Saved My Life Tonight " omhandler denne episode og er dedikeret til Long John Baldry. En linie i sangen hedder " Thank god my music is still alive ". Hvis det ikke var for bruddet mellem dem var han muligvis ikke kommet videre.

" Like soldiers on the road to battle, poor boys fight to stay alive "

Elton og Bernie var blevet hyret som et sangskriver team. De skulle lave sange, men ikke til dem selv. Elton som nu var enogtyve, var håbløst frustreret over at han ikke kom videre. I foråret 1968 var han igang med at skrive en ballade " I've been loving you too long ". Elton skrev selv teksten men gav Bernie fortjenesten. Det var den første plade der udkom, men blev overset af Dick James og faldt dermed til jorden. Et andet flop var sangen " I can't go on living without you " som blev sunget af Lulu til melodi grand prix'et. Den endte i bunden. Elton og Bernie har indrømmet at de har været pinlige over indholdet i deres første kompositioner, deres hjerter var bare ikke i dem. De fik heller ikke frie tøjler, de skulle skrive musik som passede til kunstnere som Engelbert Humberdinck. Problemet var at de skrev halvt hvad de selv ville og halvt hvad Dick James krævede af dem. Det er klart at det var umuligt at få det til at hænge sammen.

Men så skrev de " Skyline Pigeon " som blev udgivet af Roger Cook. Det første eksempel på at de kunne forene en melodi og en tekst så det gik op i en enhed. Roger Cook indspillede den i 1968. Den handlede om en fanget fugl der længtes efter at blive sadt fri. Symbolikken i den talte for sig selv og relaterede til Elton og Bernies egen længsel for at blive frigjort i forhold til deres musik.

Lionel Conway var chef for udgivelserne på DJM. Han tog en dag Eltons' demo bånd med hjem og lyttede til dem. Med det samme indså han at de havde et geni i hænderne. Efter dette kom der en række gode numre fra Elton og Bernie. Nummeret " Lady Samantha " var et af dem .. Dette blev Elton's første solo single, Bluesology havde dog forsøgt sig med den men uden den store succes. Den fik en overraskende god modtagelse og god kritik, den solgte dog knap 8000 eksemplar. Elton var selv utilfreds med udgivelsen men dette blev starten på hans første album " Empty Sky " ( 1969 ). Til deres store skuffelse ville ingen udgive det i USA, mange mente det havde noget med teksterne at gøre. Men det ville være fair at sige at Bernie ikke skrædder syede sine tekster af den grund, han gik ikke på kompromis. Albummet blev dog udgivet i England ( 5 år efter i USA ) Den anden single hed " It's me that you need " Endnu et flop. Dick James indså at der skulle mere hårdt arbejde til fra deres side for at hjælpe Elton på vej. Han skulle promoveres.

Elton vendte sig til Ray williams for managment. Han pressede Dick James til at hyre ham og til sidst lykkedes det. Pågrund af den lave profil med udgivelser havde han og Bernie nu skrevet nok materiale til 2 albums. Det første blev " Elton John " albummet.

" Elton John " albummet var det album som han slog igennem med. Som helhed er det ét af de bedste albums han nogensinde har lavet. Dick James var så imponeret over resultatet at han tilbød Elton og Bernie en ny og forbedret kontrakt. " Your Song " var én af juvelerne på det.

Nu skulle han promoveres i USA, den eneste måde at gøre det på var at få ham over og spille live. Roger Greenaway stod i spidsen for at få Elton udgivet i USA. Han besøgte defor Russ Regan som var manager for UNI, et lille plade selskab under MCA. Han kunne godt lide " Elton John " albummet, men ville ikke binde sig til noget. Han var mere interesseret i et andet band under DJM som hed Argosy. Han købte dem og fik Elton " gratis " med. Det sjove var at ikke ret længe efter var Argosy væk og glemt.

Hans første og banebrydende show i USA var på The Troubadour Club i Los Angeles. Der forventedes faktisk ikke særligt meget af ham. Coveret til " Elton John " albummet er meget dystert og er blandt fans kendt som " The black album ". Elton ligner i hvert tilfælde ikke en popstjerne som de er flest på det.

Captain Fantastic er ankommet

Troubadour Club var et af de vigtigste steder for nye artister som var på renden til gennembrud. Hver tirsdag aften dukkede folk fra pladebranchen og journalister op for at finde deres nye fremtidige super stjerner. Navne som Bob Dylan, James Taylor og Cat Stevens havde spillet der, nu var det Elton Johns' tur.

Elton gik på scenen tirsdag d. 25 august 1970. Mange store musikere osv. var til stede for at se hvad Elton John kunne præsterer. De havde forestillet sig en rolig lille mand med sit klaver, måske en lidt kedelig person eftersom at dømme plade coveret til " Elton John ". Det var omtrent det eneste de kendte til ham. De tog fejl. Hvad de fik istedet var Elton John i et gult jump suit, store briller og plateu sko. Selvom han kun var ledsaget af sin bassguitarist, Dee Murray og trommeslager, Nigel Olsson var det fuldent. En stjerne er født, var én af de mange overskrifter som man kunne læse uger efter Eltons ankomst til USA. Elton John : " I really became Elton John at The Troubadour Club. After that there was no holding me back "

I 1971 fik Elton en ny manager ved navn John Reid. Elton og John R.. blev senere kærester og flyttede sammen. På dette tidspunkt blev det holdt hemmeligt, kun bandet og dem som var tæt på dem kendte til det. De havde et forhold i 5 år men John Reid fortsatte som Eltons manager efter. John Reid var en utrolig dygtig og hård forretningsmand. Men han var også kendt for at være voldelig mod journalister og andre der kom for tæt på Elton. Han blev dømt flere gange for vold.

70'erne var Eltons. Han udgav mellem to og tre albums om året. Alt hvad han udsendte købte folk. Elton John : I can shit bricks and people will buy it ". Fra 1972 til 1975 havde syv Elton John albums lagt nummer #1 på hitlisten ! Honky Chateau ( 1972 ), Don't Shoot Me I'm Only The Piano Player ( 1973 ), Goodbye Yellow Brick Road ( 1973 ), Caribou ( 1974 ), Greatest Hits ( 1974 ), Captain Fantastic And The Brown Dirt Cowboy ( 1975 ) og Rock Of The Westies ( 1975 ).

Med berømmelsen fulgte fortvivlelsen og presset blev heller ikke mindre. Nu havde de været på toppen af musik branchen i mange år. Hvor fortsætter man fra, når man er nummer 1 ? " Blue Moves " ( 1976 #3 ) albummet snakker for sig selv. Det indeholdte hovedsageligt mange stille melodier og teksterne fortæller deres egen historie om hvor Elton og Bernie befandt sig personligt på det tidspunkt. Selvom han altid havde mennesker om sig var han meget ensom. Han var kendt som berømtheden der ikke var som andre kendte mennesker i musik branchen. Han havde ry for ikke at drikke og for at holde sig fra de forskellige former for misbrug. Senere indrømte han at han allerede i 70'erne drak kraftigt. Rock Of The Westies var det første album han lavede, efter han startede sit misbrug med narkotika. Senere kæmpede han også med bulimi. Elton begyndte at ændrer sig meget. Folk som før havde kendt ham som en rar, kærlig og forstående mand havde nu svært ved at gennemskue den rigtige Elton til tider. Han fik oftere humørsvingniger af den slemme slags. Nogle gange var han glad, andre gange var han deprimeret, selvdestruktiv og han led af primadonna nykker. Hvis han ikke brød sig om farven på sit fly bad han om at få det malet. Et tilfælde på et hotel hvor han var ved at skrive en sang kunne han ikke koncentrerer sig pågrund af at det blæste udenfor. Han bedte derfor personalet om at få det til at stoppe.

Elton er som bekendt ikke kún berømt for sin brilliante musik og store hits gennem tiden. Især i 70' erne blev han også kendt for den måde han klædte sig på. Man vidste aldrig rigtigt hvad han kunne finde på at møde frem i til en koncert eller et arrangement. Både hvad det angik hår, briller og kostumer - kan man aldrig påstå at Elton har lagt på den lade side hvad angår selvironi og humor. Typiske eksempler, Elton synger " Your Song " iført et Anders And kostume og tilføjer nu og da et lille " quack ". Han går på scenen som et sol system, rundt om hovedet på ham dingler der planeter. Selvhøjtidelig er ikke et ord der falder en på sinde. Ofte fik han kritik for at gøre grin med sin musik når han optrådte live ved at klæde sig ud. Tilfældet er at Elton og Bernies musik ikke kan ødelægges af et f. eks Anders And kostume da musikken altid vil stå og blive husket alene. Elton " I know i haven't the best image for rock and roll and that probably gets in the way of my music sometimes. But most of my clothes are just for a laugh "

Årsagen til hans trang til at klæde sig ud beskylder han selv sin far for. Hans far som var gammeldags lod ham aldrig gå i modetøj som ung. Han fik aldrig lov at udtrykke sig. Da han endelig fik chancen, greb han den og udnyttede den. Brillerne som selvfølgelig næsten blev et af Elton Johns varetegn, mener han selv skyldtes hans altid dårlige selvværd og generthed og at de derfor har virket som et skjold.

D. 7 oktober 1976 udtaler Elton til Rolling Stone magazine at han er biseksuel ( senere indrømmer han at han er homoseksuel ). Denne udtalelse fik overraskende negativ response fra mange. Til en fodbold kamp, sang et helt stadion " Elton er bøsse ". Det var ikke den respons han havde forventet men var lettet over at have fået det ud. Hvad hans musik og popularitet angik gennerelt gav det ikke de store udslag. Samme år blev han udødeliggjort på voksmuseet, han var den første rockstjerne efter Beatles der fik den ære.

" I guess that's why they call it the blues "

80'erne var ikke et rigt årti for Elton på det personlige plan, musikken levede stadig, men den kunne selvfølgelig tydeligt afspejles i hans egne personlige problemer. Selvfølgelig kom der en række hits, : Sacrifice, I'm Still Standing, Passengers, Nikita osv. Men hans plader indeholdt som helhed ikke den samme følelse som de havde i 70'erne. Elton var træt og det var tydeligt at se i slutningen af årtiet. Samtidig begyndte det med at klæde sig ud at gå hen at blive lidt af en kliché. Som han selv har udtalt, han blev en parodi af sig selv. I starten havde det været sjovt, men nu begyndte det at blive en udfordring at skulle overgå det ene fjerkostume og det andet mickey mouse kostume efter det tredje ..

Sacrifice som udkom på albummet " Sleeping With The Past " i 1989 blev Elton's første solo single der røg #1 på hitlisterne i England. Dette var et stort " klap på skulderen " da han aldrig havde fået den samme anerkendelse i hans eget hjem land som han havde oplevet i USA. Han havde før haft et nr. 1 hit " Don't Go Breaking My Heart " sammen med Kiki Dee.

I midt 1987 havde Elton fået problemer med sin hals. Han nægtede at søge hjælp før han havde afsluttet sine koncerter i Australien, da de skulle bruges til et live album " Live in Australia with the melbourne symphony orchestra ". Under den sidste koncert var det så slemt at han hostede blod op på scenen, sad i kleenex til knæene og kamera folkene måtte filme væk for at publikum ikke skulle se det. På det tidspunkt mentes det muligvis at være kræft og en operation risikerede at han aldrig ville komme til at synge eller bare snakke normalt igen. Op til indgrebet måtte han gå rundt med en lille tavle og skrive på. Det hele endte godt, men Elton mistede evnen til at nå de karakteristiske lyse toner.

I 1984 giftede han sig med Renate Blauel, en tysk kvinde som han havde mødt under indspilningerne til " Breaking Hearts ". Han regnede med at dette ville rette op på hans ustabile tilværelse. Pressen og andre omkring ham var selvfølgelig kritiske og pessimistiske hvad ægteskabet angik. Alligevel holdt det til 1988 hvor de blev skilt.

På den personlige front var Elton ikke en glad mand, selvom det var svært at ane når han var på en scene. Han har selv udtalt at det eneste han havde greb om til sidst var hans karriere. Der var intet andet som rigtigt fungerede. Lige så meget som han sang om kærlighed, lige så lidt spillede det ind i hans eget liv. Hans led af bulimi og var afhængig af både alkohol og narkotika. Han kom til et punkt hvor han lukkede sig inde i sit mørkelagte hus og nægtede at stå ansigt til ansigt med sine venner og resten af omverden. Hans forældre flyttede til Spanien fordi at de ikke kunne håndterer hans opførsel og hans selvdestruktive sind. Op til flere gange forsøgte han selvmord.

" It's no sacrifice at all "

I 1989 beslutter Elton sig for at gøre op med sine misbrug og få styr på sit liv. Én af grundende til det var bl.a råd fra en daværende kæreste, Hugh, som fortalte ham det var på tide at søge hjælp- ( " The Very Best Of Elton John " takker Elton ham " To Hugh and my higher power " ) En anden grund var at Elton havde været tæt inde på en aids ramt dreng ved navn Ryan White og hans familie. Han havde ikke kun støttet familien økonomisk men også personligt og var blevet en nær ven.

Alt hvad han udgav af singleudspil i USA fremover gik derefter til aids velgørenhed. Tingene blev sadt i perspektiv. Det gik op for ham hvor heldig han var stadig at være i live og hvor utaknemmelig han var for alt han havde. Han indlagde sig sidst i juli, 1990 på Parkside Hospital i chicago .. den eneste klinik han fandt der var i stand til at hjælpe ham ud af alle hans 3 lidelser.

En genfødt Elton og den gode gamle Reg var tilbage !

" Reality runs up your spine and the pieces finally fit "

Stanley Dwight døde 1991 i hans hjem i Cheshire, kun 66 år gammel. Sidste gang Elton så ham var 8 år før til en fodboldkamp mellem Watford - liverpool. ( Watford fodboldklub har Elton haft et on and off forhold til siden først i 70'erne som chairman / blev også udnævnt som æres præsident )

Det første album han indspillede " Clean " var " The One " Det var meget tydeligt at hører at stemningen på dette album var som ny og energisk. Det forrige album " Sleeping With The Past " var også et flot og succesfuldt album men " The One " var en understregelse af at han var tilbage på toppen og at det hele kun lige var begyndt. En ny begyndelse under alle omstændigheder.

Symbolikken i sangen " The One " var indlysende. Han havde ikke kun fundet en partner, David Furnish men havde han havde også genfundet sine værdier. David Furnish som var ( er ) en succesfuld filmproducent var i høj grad også med til at vende Elton's tilværelse til det bedre.

I slutningen af 1992 dannede Elton " The Elton John Aids Foundation " som gennem årene har rejst ufatteligt mange penge til omsorg af folk der lider af sygdommen.

Elton har fået tildelt en bunke priser af alle slags gennem årene, men i 1996 fik han sin første Oscar for " Can you feel the love tonight " fra Soundtracket " Liong King ". Han dedikerede den til sin mormor Ivy, som døde ugen før.

" Candle In The wind 1997 " - verdens mest solgte single nogensinde .. originalen omhandlede forfulgte kendisser gennerelt som tog udgangspunkt i Marilyn Monroe's liv og tragiske død. Teksten blev omskrevet da dette netop blev skæbnesvangert for Prinsesse Dianas vedkommende. Han sang den til hendes begravelse og alt indtægt fra singlen gik til hendes fond. Elton mistede lige efter sin gode ven Gianni Vercace. Vercace havde bl.a. designet scenen og tøjet til " The One " tour. Pladeomslaget ligeledes ..

I 1997 fik han tildelt titlen " Sir " for sin musik. Den eneste anden kunstner der har fået titlen, pågrund af sine musikalske ydelser er Paul Mccartney.

Elton's hårde liv viste tænder efter en af hans store verdens turnéer " The Big Picture Tour " i 1997. Han fik indopereret en pacemaker og var derefter klar igen. Elton har aldrig været til at vippe af pinden og det er nok ikke sidste gang at vi hører ham sige " There's plenty of life back in this old dog yet, dear ! "

" Keeper of the gate " mister besindelsen - John Reid

I 1998 går det op for Elton at hans økonomi er et stort rod og at en masse af hans penge er sporløst forsvundet. Hans mangager/ ven og ex-partner havde han i god tro overladt sine sager til igennem 28 år uden at sætte spørgsmålstegn ved noget. Men eftersom han blev mistænksom, henvendte han sig til sin advokat, Frank Presland. Frank bekræftede at Reid havde begået underslæb. Han havde ikke kun solgt rettighederne til Elton's første 6 albums men også taget lån i hans hus Woodsideog i adskillige af hans malerier. Omkring 20 millioner pund var forsvundet. Der gik rygter om at Elton var på randen til at gå fallit men eftersom at han har en indtægt på ca. 40 millioner pund om året var dette langt fra sandheden.

Det undrede mange at John Reid som altid havde kæmpet Elton's slag og været den første til at forsvarer hans interesser pludselig var endt med at forråde ham. Mange mente at det var jalousi i forhold til David Furnish. Det var næppe et pengespørgsmål, da Reid havde fået sin del af kagen gennem tiden.

" This Train Don't Stop "

Elton har altid haft fingeren på pulsen hvad nyt musik angår. Han hører alt fra elektronisk musik til klassisk .. Han har bl.a optrådt med kunstnere som, Eminen, Mary J. Blige, Moby, Guns'n'roses, Pet shop boys og mange flere. En del blandede følelser opstod blandt fans da han optrådte til Grammy uddelingen med Rapperen Eminem som er kendt for sine racistiske tekster i forhold til homoseksuelle.

" Song From The West Coast ", 2001 var et længe ventet og tiltrængt album blandt fans. Efter soundtracks og side projekter og efter " The Big Picture " album som alt var godt, virkede det som en evighed før det dukkede op. Og han kunne meget mere end som så. Han havde jo " Goodbye Yellow Brick Road ", " Blue Moves ", " The One " og en stribe af andre perler bag sig som alle havde den bestemte skarpe og " ligetil " EJ klaver lyd og vokal på. Han var blevet grebet lidt for meget af den moderne teknik og med " Songs From The West Coast " gik han tilbage til de gode gamle normer. Hans klaver spil og vokal var atter i centrum, dette har altid været hovedingridienserne i et fantastisk EJ album. Og det blev det også denne gang, ét af de bedste albums han nogensinde har lavet ifølge ham selv, kritikere og fans.

2004 - et år med en ny Elton / Taupin udgivelse, " Peachtree Road " ! Med denne plade er der ingen tvivl om at Elton stadig en af verdens bedste sangskrivere. " Peachtree Road " er meget i samme ånd som " Songs from the west coast " selvom teksterne er en anelse mere optimistiske, det afspejler sig bl. a i numre som " Weight of the world " , " Too many tears " og " Answer in the sky ".

Selvom Elton jo engang fortalte at han ikke vill ende i Las Vegas og spille " Crocodile Rock " som en ældre mand, blev det nu engang en realitet ! Men Elton er en mand der gør ting fuldt ud med stil, sin helt egen. Showet hedder " The Red Piano " og som Elton har udtalt er det fordi han spiller på et piano der er spraymalet rødt, som sikkert nogle kunne gætte sig til. Elton har netop valgt rød fordi den symboliserer kærlighed.

2006, en legendarisk plade får en lillebror .. " Captain And The Kid " Hvad først kunne tyde på et risikabelt og umuligt projekt, udmundede i noget kun få turde håbe på. Når kritikerne tror det er ovre med Elton's og Bernie's guld dage må de hellere tænke sig om en ekstra gang. " Cause' they are still spinning like a Catherine wheel ! "

Elton trives i dag bedre end nogensinde før, sammen med David. Han har overkommet flere dæmoner i sit liv end de fleste og drikker i dag ikke noget stærkere end cola light. Så vi går ud fra at " I'm still standing " har en større mening, trods alt !